Baggrund og hvorfor

Jeg startede ved Modul-system i februar 2000, hvor opgaven var montage af bunde og sidebeklædninger + selve indretningen. Senere blev det udvidet med montage af rotorblink/blitzblink, ekstra batteri og invertere, og senere kom Webasto diesel luft/varmere med. Sideløbende var der landsdækkende montage af GWS/ Sovella, som i 2003 blev udvidet med ansvaret for salg og import af GWS/Sovella også landsdækkende.

I 2010 lukkede Modul-system deres Odense afdeling og jeg flyttede med til Aarhus afdelingen. Jeg passede dog stadig kunderne på Fyn og trekants området. Samtidigt med at jeg havde GWS/Sovella som ansvarsområde. Da Aarhus afdelingen så blev lukket i 2012, startede jeg op med TG Salg og Montage.

Blandt de faste kunder er Modul-System, Bott og Würth (ORSY Mobile), som anvender TG Salg og Montage til montage opgaver i store dele af landet. Samtidigt bliver jeg brugt som "ekstra mand" i pressede situationer på værkstederne. (Jeg skal jo ikke læres op og har mit eget værktøj).

Udgangspunktet Fyn er således nu udvidet til hele Danmark - det landsdækkende koncept er:

      Jeg kommer til bilen (kunden) og udfører arbejdet - ikke omvendt

Sovella: 15 års erfaring, er en stor hjælp for mange Sovella (Human Workspace) kunder, og Sovella er derfor en vigtig del af firmaet. På dette område er jeg også landsdækkende.